Jeg har altid været fascineret af de fine gamle svenske kludetæpper, som har en historie. Brænder du for kludetæpper til dit hus, til sommerhuset eller til kolonihaven, så finder du måske nogen her.
Og så har jeg altid kunnet lide at handle – man møder en masse folk, som har en historie at fortælle, og det giver tingene liv! Min filosofi er, at hvis jeg falder for et kludetæppe, så er der nok også andre der kan li´ det – og så forsøger jeg at handle til en fordelagtig pris, så du også kan gøre et godt fund!
På auktioner i Sverige starter auktionarius altid med sætning: “At ting sælges i befindtlig stand” – det betyder, at kludetæpperne sælges, som de er og som man selv kan se ved nærmere eftersyn. Tæpperne er oftest gamle og er blevet brugt, det giver en ekstra charme, men det bevirker også, at brugsspor i enkelte tilfælde kan ses. Kludetæpperne har ofte været vasket efter brug. Det prøver jeg så vidt muligt at vise gennem tekst og billeder.
Og så har jeg spcialiceret mig i de gamle svenske kludetæpper, så jeg kan tilbyde Københavns største udvalg af kludetæpper (altid ca. 200 på lager)
Go’ handel
Eva Raabyemagle Nielsen